Go to ...

8. august 2024

STRAM BEVOGTNING AF BILDERBERG-MØDE


Forsvaret sikrer havnen mod angreb på hotel Mariott fra søsiden. Imens begynder demonstranter mod Bilderberg-mødet at dukke op på en parkeringsplads foran hotellet. En er allerede tilbageholdt for at nægte at identificere sig.

Af MIKKEL SCHOU

Allerede inden de prominente gæster til Bilderbergs elite-topmøde i København var dukket op, blev en person tilbageholdt, da han hverken ville følge politiets anvisninger eller identificere sig.

bilderberg tilbageholdelse

Der forventes tusindvis af demonstranter mod Bilderbergmødet, der i år holdes på hotel Mariott i København. Flere undergrundsmedier fra USA er dukket op ved hotellet sammen med DR for at fotografere gæsternes ankomst. Det er blandt andet Henry Kissinger og Anders Fogh Rasmussen.

bilderberg politi

Politiet har tilladt demonstration på en afspærret parkeringsplads foran hotellet. Eneste adgangsvej til demonstrationspladsen er forbi Politigården.

Omkring 50 demonstranter var dukket op klokken 14.30.

Politiet ville gerne holde fortovet foran den afspærrede parkeringsplads fri til passage for almindelige borgere. Det forstod en lettere forstyrret ung mand ikke. Først nægtede han at forlade fortovet, hvorfra han ville filme. Så modsatte han sig politiets forsøg på at holde ham fysisk tilbage. Til sidst nægtede han at identificere sig.

POLITIKEN: BILDERBERG-MØDE SYMPTOM PÅ DEMOKRATISK UNDERSKUD

Derfor besluttede politiet at tilbageholde ham til identifikation. Men det modsatte manden sig også. Tre betjente måtte til sidst og med megen besvær bære ham over på den modsatte side af vejen. Manden forsøgte hele tiden at gøre sig fri, mens han råbte fornærmende ord til betjentene.

bilderberg banner

Optrinnet fik demonstranterne på den anden side af afspærringen i kog. De mente, at politiet var i ledtog med fascister og deltagerne på Bilderberg-mødet.

Efter et kvarter blev manden sat fri. Han skyndte sig tilbage på den anden side af vejen og tog opstilling der, hvor han netop var blevet bortvist fra.

I det hele taget tager politiet ingen chancer under Bilderberg-mødet, der varer fra torsdag til søndag.

bilderberg bevogtning

Havnen sikres af personer i militære uniformer i en stor gummibåd. Om det er Frømandskorpset eller Politiets Indsatsstyrke, kunne politiet på stedet ikke oplyse. Kun at opgaven er at sikre havnen.

Almindeligt politi tager sig af demonstrationer, der efter alt at dømme allerede er under politiets kontrol, i og med, at demonstranterne ikke kan nærme sig hotellet på grund af politiets afspærringer.

En skribent på den venstreorienterede web-portal Modkraft forklarer, hvorfor Bilderberg-møderne er vigtige at demonstrere imod.

Der vil blive demonstreret døgnet rundt fra i dag mod Bilderberg-mødet. På lørdag er der indkaldt til en særlig demonstration:

2Bilderberg

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23