STATEN BØJER SIG
12. august 2022
Christiania bliver nu kommet delvist i møde i forsøget på at lave en aftale om, at der skal bygges 15.000 kvadratmeter almene boliger i fristaden.
Bolig- og indenrigsministeriet svarede i dag på Fonden Fristadens Christianias indsigelser mod statens udkast til byggeriet fra 1. juni i år. Ministeriet har lyttet til Christiania og rettet lidt til i aftalen. Til gengæld kan der ikke forhandles længere, og Christiania skal svare ja eller nej inden den 29. august i år. Det skriver indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen til Fonden i dag.
Trods Fondens argumenter bliver der ikke rykket ved størrelsen af byggeriet.
BÆREDYGTIGT
Ministeren noterer sig, at Christiania ønsker, at byggeriet skal være grønt, bæredygtigt og passe ind i fristaden. For at få erfaring med det særlige byggeri tilbyder ministeriet, at der bygges i tre faser. Halvdelen af byggeriet skal stå færdigt i 2027, resten i 2029 og 2031. Det skal ske i tæt samarbejde mellem Københavns kommune og Christiania.
Ministeren indrømmer også, at bygherren og borgerrepræsentationen kan bestemme, hvordan beboersammensætningen kan finde sted. Det har været en af de største indsigelser fra Christiania, at man ikke ønsker beboere, der ikke interesserer sig for fristadens fællesskab. Ved fraflytning skal beboerne i det almene byggeri, ifølge aftalen, have indflydelse på hvem, der flytter ind.
Ministerens udmelding er dog lidt luftig og rummer ingen garanti for, at Christiania reelt får indflydelse. Men Christianias nuværende boligpolitik er heller ikke gennemskuelig. Det må forventes, at fristaden får en klar politik, inden de flere hundrede boliger skal fordeles.
EN GOD FORRETNING
Tilbage står at overbevise tilstrækkeligt mange christianitter om, at staten ikke er ude på at narre fristaden til at modtage hundredevis af nye beboere, der vil sabotere fællesskabet. Og ikke mindst frygten i visse kredse for at f.eks. politibetjente flytter ind. Byggeriet ventes at skulle opføres mindre end 50 meter fra Pusherstreet.
Der er også christianitter, der ser frem til nye og flere kræfter. De er til gengæld kede af, at der ikke kan stilles krav til de nye beboere om hverken at bidrage økonomisk eller deltage i de fælles arbejdsopgaver.
Til gengæld, fremhæver ministeren i en pressemeddelelse, kan Fonden købe Christianshavns vold på fordelagtige betingelser. Derved kan Fonden spare de 6 millioner om året, det nu koster i årlig leje. De oprindelige, gunstige lånebetingelser til at vedligeholde de bygninger, staten stadig ejer, og som nu er udløbet, vil blive forlænget. Og ikke mindst, hvis Christiania siger ja, er der ikke længere krav til at ni selvbyggede huse skal nedrives.
AF MIKKEL SCHOU
