Go to ...

19. august 2024

SIDSTE OMGANG I ROJ-SAG


22.11.11  Forsvarer og anklager afsluttede i dag deres dokumentation i sagen mod den kurdiske tv-station ROJ.

Begge parter brugte lejligheden til at slå deres overordnede argument fast.

I næste måned er der procedure.

Af Mikkel Schou

Den sidste retsdag inden proceduren i sagen mod ROJ-TV blev brugt til sidste minut. Tv-stationen er tiltalt for at være talerør for den kurdiske løsrivelsesbevægelse PKK, der af anklageren opfattes som en terrororganisation.

Både forsvarer og anklager havde i dag lige lidt tilbage, der skulle dokumenteres.

Advokat Bjørn Elmquist læste blandt andet op af Wikileaks dokumenter, der har været offentliggjort i dagbladet Politiken.

Det drejede sig om indberetninger fra den amerikanske ambassade i København til regeringen i USA.

Her nævnes det, at danskerne vil føre sagen mod ROJ for at undgå tyrkisk modstand mod, at Anders Fogh Rasmussen udnævnes til generalsekretær for NATO. Og at det skal undgås, at det ser ud som ”noget for noget”.

USA advarer ifølge indberetningerne om en stor krise mellem Danmark og Tyrkiet, hvis der ikke kommer en retssag med henblik på at lukke ROJ, der har sendetilladelse i Danmark. Det fremgår, at Tyrkiet beder USA om hjælp til at lægge pres på Danmark.

Det har lige fra sagens start været Elmquists opfattelse, at sagen mod ROJ har været politisk.

Anklageren brugte det sidste af eftermiddagen på at angive hvilke terrorlister, PKK optræder på. Det drejer sig om listerne i EU, USA, Canada, Tyrkiet, Australien og Storbritannien.

Og som den sidste trumf læste anklageren op af en dom fra en tysk forvaltningsdomstol, der ifølge anklageren slår fast, at ROJ-TV opfordrer til terror i Tyrkiet. Men tyskerne har ikke kunnet lukke ROJ-TV, fordi sendetilladelsen er udstedt i Danmark. ROJ-TV sender på kabel og satellit til Europa og Mellemøsten.

Den 7. december i år procederer anklageren i sagen. Det bliver forsvarerens tur den 14. december. En dom afsiges formentlig først efter nytår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From ROJ TV


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23