Go to ...

8. august 2024

PRIVATE VIL HAVE FLERE AF FORSVARETS OPGAVER


VIDEO: 350 militærfolk og lobbyister fra krigsindustrien mødtes i går og i dag i Industriens Hus. Imens forsøgte en snes demonstranter på Rådhuspladsen at sprede budskabet om fred.

AF MIKKEL SCHOU

En konference i Industriens Hus onsdag og torsdag handlede om, hvordan Forsvaret og krigsindustrien opnår bedre aftaler og et bedre samarbejde til fordel for dansk industri.

Det handlede også om perspektiverne i Forsvarets udlicitering af opgaver til private firmaer. Om dét fortæller Frank Bill, sekretariatsleder i Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark, på videoen.

På videoen nævner departementschef i Forsvarsministeriet, Thomas Ahrenkiel, blandt andet det forestående danske indkøb af kampfly.

Generalmajor og viceforsvarschef Per Ludvigsen fortalte om det uudnyttede potentiale i reserven, blandt frivillige og Hjemmeværnet. Han understregede, at det gjaldt om at skabe forhold for dem, så både Forsvaret og den arbejdsplads de kom fra fik noget ud af udveksling af kompetencer.

På spørgsmålet fra TVflux om, hvornår der egentlig bliver fred i verden, svarede viceforsvarschefen lidt henholdende, men understregede, at Forsvaret slås for freden, og at danske soldater gør en god indsats.

Det danske firma Hydrema var et af få lyspunkter i våbenudstillingen i Industriens Hus. De producerer en specialkonstrueret lastbil, der kan rydde miner.

Der var lobbyister og militærpersoner fra hele verden, herunder USA og Israel. Maden og ikke mindst kagerne var glimrende.

Desværre kan TVflux ikke referere de fortrolige samtaler med lobbyister og militærfolk.

Men vi kan bekræfte, at de største trusler mod Vesten anses at være Rusland og terrorisme. En lobbyist medgav dog, at mod terror nytter militære løsninger ikke. En militærperson medgav også, at Rusland måske ikke lige straks pønser på invasion af europæiske stater, der er medlem af NATO, som eksempelvis de baltiske lande.

En israelsk lobbyist ville ikke love, at konflikten med Palæstina havde en ende. Og en dansker indrømmede, at på trods af den død og ødelæggelse de sælger,  gælder det for krigsindustrien om at tjene penge.

Fredsdemonstranterne på Rådhuspladsen over Industriens Hus protesterede mod krig og dansk indkøb af kampfly. Hvis man trykkede dem på maven, kunne nogen af dem godt diske op med konspirationsteorier:

9/11 stod USA selv bag, og det er Vesten, der har frembragt islamisk terrorisme for at få indflydelse i Mellemøsten.

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23