Go to ...

7. august 2024

NATIONALISER BANKERNE OG BEKÆMP DET ONDE


VIDEO: Private banker skaber penge ud af den blå luft og sætter hele verden i gæld. Den tidligere bankmand Mads Palsvig forklarede i går til flere hundrede begejstrede tilhørere på Frederiksberg, hvordan verden bliver et bedre sted, hvis bankerne nationaliseres og USA forsvinder som imperium.

AF MIKKEL SCHOU

Danmarks nationalbank er ikke en national bank. Det er ikke staten, der hverken ejer eller driver den. Danmarks nationalbank er registreret under fonde og selvejende institutioner. Det kunne tilhørerne så tygge lidt på i Kedelhallen på Frederiksberg, hvor Open Mind Conference og Gaia TV havde inviteret den internationale bankmand Mads Palsvig til at tale om penge.

Forstod man Palsvig ret, er penge et stort bluffnummer. Pengene udstedes af private banker, der tager renter af dem, når de låner dem ud.

På den måde er hele verdens befolkning tryllebundet i gældsslaveri af en meget lille klub af mennesker. Mange af dem, blandt erhvervsledere og politikere, tilhører tilmed den syge del af menneskeheden, der kaldes psykopater.

Men pengesystemet bør i stedet være til gavn for befolkningen og ikke en begunstiget overklasse. Og der kan man starte med at nationalisere nationalbankerne i hele verden.

Palsvig forudser, at i Danmark ville en familie på fire have 10.000 kroner ekstra skattefrit til rådighed om måneden, hvis bankerne og nationalbanken blev nationaliseret.

ONDSKABENS IMPERIE
Mads Palsvig slog i sin forelæsning ud med armene og pegede på USA’s krige gennem 200 år, som ikke har tjent andet formål end at maksimere en profit ved at underlægge sig, udnytte og om nødvendigt dræbe befolkninger over hele verden.

Han mere end hentydede til, at 9/11 var et stunt for at få USA i krig.

Ifølge Palsvig er fem procent af menneskene dét, man tidligere kaldte psykopater. De lider af en form for ondskab, der giver dem glæde ved andres ulykke og smerte. Endnu en grund til det sandsynlige i, at Bush-regeringen ikke nødvendigvis var uvidende om eller uskyldige i 9/11.

Men fem procent alene kan jo ikke styre verden. Nej, Palsvig nævnte alle os nødvendige medløbere, eller kollaboratører som han kalder os. Os der ikke reagerer på ondskaben, fordi ”sådan har det altid været” eller ”det tror jeg ikke på” og så videre. Os, der i Biblen bliver kaldt de lunkne.

Mads Palsvig understregede flere gange, at han er højreorienteret, og at han siden ungdommen har forgudet det USA, som han i dag nærmest opfatter som Ondskabens imperium.

Gaddafis Syrien anser han som en trussel mod USA’s interesser og et alternativ til den pengeøkonomiske, kapitalistiske indretning.

Og selvom Gaddafi og Saddam Hussein også havde deres dårlige sider, mener Palsvig ikke, at det kan undskylde mord på millioner af civile. Han glemte heller ikke at minde om, at krigen mod Irak var både ulovlig og baseret på en løgn om masseødelæggelsesvåben.

Han advarede også om, at Vesten med USA i spidsen ønsker en krig mod Rusland, for at Rusland ikke skal blive en økonomisk magtfaktor.

Til sidst i sin forelæsning forudså Mads Palsvig, at han vil blive lagt for had og latterliggjort i medierne for sine ideer om en revolutionering af pengesystemet. Ikke mindst fordi medierne enten er ejet af eller bare kollaborerer med de politiske og økonomiske magthavere.

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From Debat


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23