JAGTVEJ 69 GØRES TIL BYHAVE
1. maj 2014
Syv år efter den dramatiske rydning, nedrige nedrivning af Ungdomshuset og voldsomme optøjer på Nørrebro, ligger Jagtvej 69 stadig hen som en losseplads.
Det vil aktivister gøre noget ved i i weekenden den 3. og 4. maj. Nu skal Jagtvej 69 gøres til byhave. Alle er velkomne til at give en grøn finger med fra klokken 10.00.
Af MIKKEL SCHOU
Aktivister indkalder på løbesedler til arbejdsweekend på Jagtvej 69. Grunden skal forvandles fra losseplads til byhave.
Ifølge aktivisterne er grunden et symbol på, at der snart ikke er mere plads til mangfoldighed i København. Som aktive medborgere på Nørrebro vil aktivisterne ikke stiltiende og passivt se til, at en af byens mest historisk betydningsfulde adresser forsvinder.
Derfor opfordres alle borgere til at gøre Jagtvej 69 til en skøn byhave og samlingssted på Nørrebro. Aktivisterne sørger for planter, spader, river, jord, mad og musik. Men man må gerne tage sine egne haveredskaber med.
Jagtvej 69 lever videre og skal ikke tilhøre boligspekulanten, sekten eller politikeren, siger aktivisterne.
De kan kontaktes på: havegruppen@riseup.net