Et af de syv huse der skal flyttes inden 15. juli i år

Da Bolig- og Planstyrelsen tidligere i år inviterede christianitterne med til samtale, var det med forslag om, at der opføres 15.000 kvadratmeter almene boliger i fristaden. Men de 250 nye beboere skal ikke indgå i fristadens fællesskab. Christianitter ser det som en trojansk hest.

Af Mikkel Schou

Christianitter enten grinede eller fik et chok, da regeringen i november sidste år offentliggjorde en ny boligaftale under overskriften: Blandede byer. Nu skal der bygges boliger til de socialt udsatte og studerende. Og almene boliger, hvoraf 15.000 kvadratmeter skal bygges på Christiania. Fristaden kan se frem til at øge beboertallet fra omkring 650 voksne til 900.

Det var ikke lige det, christianitterne havde på dagsordenen, da de ønskede at forhandle med Bolig- og Planstyrelsen om nogle punkter i den oprindelige aftale. Christianitterne ønskede at tale om syv huse og to multtoiletter, der ifølge aftalen skal flyttes senest den 15. juli i år, om betingelserne for de optagne lån og om muligheden for at købe den jord på det gamle voldanlæg, som fonden indtil videre kun har fået lov at leje. Det er fonden Fristaden Christiania, der ejer området, og formelt lejer christianitterne sig ind hos fonden.

Fondens byggeret
De kvadratmeter, som nu foreslås bygget på Christiania, er de samme som fonden allerede har betalt 40 millioner kroner for retten til selv at bygge. Det fremgår af aftalen fra 2011. Men fonden har ikke haft penge og christianitterne ikke kræfter til at udnytte retten. Derfor indgår det nu i forhandlingerne med Bolig- og Planstyrelsen:

»Så det er dét, man med den politiske aftale om blandede byer, har fundet naturligt at følge op på, således at Christiania i højere grad bidrager til at løse boligudfordringerne i hovedstaden«, siger styrelsens direktør Sigmund Lubanski.

Christianitterne har også før aftalen fra 2011 i årevis snakket om for eksempel behovet for ældreboliger. Så det er ikke forbi byggelysten mangler.

Og hvis fonden selv skal bygge, vil det blive i overensstemmelse med Christianias ånd. Det siger fondens advokat Knud Foldschack.

»Men det kræver, at vi kan få 100 % statsgaranti på byggelånet, eller vi kan overbevise et realkreditinstitut om, at der er økonomisk sikkerhed i Christianias værdi. Det er selvfølgelig også en mulighed, at fonden laver sit eget almene boligselskab«, siger Knud Foldschack.

Han oplyser, at Christiania ud fra en ejendomsmæglervurdering ville være 550 millioner kroner værd på det fri marked. Fonden har i dag en gæld på omkring 167 millioner kroner.

Stive boligregler
Det ville økonomisk være mere overskueligt for fonden at oprette et almennyttigt boligselskab med den offentlige støtte, der følger. Men det vil ikke ændre på christianitternes bekymring.

»Det er muligt for fonden at etablere et almennyttigt boligselskab og selv opføre de 15.000 kvadratmeter. Opførelse og udlejning vil naturligvis skulle ske efter de gældende regler for almene boliger«, siger Sigmund Lubanski i Bolig- og Planstyrelsen.

Og de regler forhindrer som udgangspunkt, at de kommende 200-300 beboere kan tvinges til at deltage i Christianias fællesskab. Christiania får ingen indflydelse på, hvordan beboerne udvælges, og de kan ikke forpligtes til at bidrage til fællesskabets økonomiske forpligtelser, der dækker Christianias udgifter til infrastruktur, vedligeholdelse og egne institutioner. Christiania får altså ikke nogen økonomisk fordel af de mange flere beboere.

Blandt den halve snes christianitter, som TVflux har talt med, er det måske mest alvorlige, at de nye beboere ingen interesse har for fristaden, men bare søger en billig bolig. Alle nævner de faren for en trojansk hest, der kan få fællesskabsfølelsen til at gå i opløsning.

Alligevel opfordrer Enhedslistens boligordfører Søren Egge Rasmussen til, at Christiania overvejer muligheden for almene boliger. Og om anvisningsretten til boligen, altså hvem der bestemmer, hvem boligerne skal tildeles, siger han:

»Ved nyoprettede almene boliger er der allerede mulighed for dispensation ved førstegangsindflytning. Så der kunne Christiania få indflydelse. Men vi bør også se på muligheden for en mere fleksibel lovgivning på området, så det fremover bliver lettere at etablere forpligtende fællesskaber i almene boliger.«

Udover Enhedslisten er Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne med i aftalen, der skal sikre 22.000 nye, billige boliger i hele landet. Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere forhandlingerne mellem staten og Christiania.

Knud Foldschack, som beskriver sig selv og fonden som budbringer mellem Christiania og staten, ser gerne, at der bliver bygget på Christiania.

»Det ville være godt at få nye kræfter ind. Men så bør der også være krav om, at nye beboere forholder sig til fællesskabet. Christiania er noget særligt, socialt og kulturelt. Og aftalen fra 2011 handler jo netop om at beskytte de værdier«, siger Knud Foldschack.

Stram tidsplan
Christianitterne kan sige nej til almene boliger, hvis de ikke selv får anvisningsretten. Men det er altså omkring 600 mennesker, der skal nå til enighed. Og det ved man godt i Bolig- og Planstyrelsen.

»Vi er opmærksomme på, at fonden skal have opbakning på Christiania for at indgå en aftale, og vi har derfor også allerede deltaget i et orienteringsmøde, hvor både fonden og repræsentanter for Christiania var til stede«, siger styrelsens direktør Sigmund Lubanski.

Styrelsen forventer, at en rammeaftale er på plads senest 1. maj i år.

Det er ikke lang tid til den række af fællesmøder på Christiania, der må forventes for at nå til enighed.

Nogle christianitter opfatter det allerede nu sådan, at hvis de siger nej til almene boliger efter de gældende regler, så ryger de syv huse og to toiletter, der ifølge aftalen fra 2011 skal flyttes senest den 15. juli i år. Hvis christianitterne omvendt er imødekommende, kunne der måske slækkes på det krav. Og andre krav og bestemmelser, der ifølge en christianit ”forhindrer dem i at sætte en havelåge op”.

Om de truede huse har Knud Foldschack tidligere sagt, at hvis det bliver aktuelt, vil han lænke sig til dem. Og det holder han fast i:

»Det er da komisk, at staten forlanger flere boliger på Christiania og samtidig pålægger os at rive fungerende boliger ned. Og det er grotesk, at der stadig tales om fredede områder på Christiania. Der bør være mere bevægelse og dynamik, så stedet kan udvikle sig. Og ikke mindst bør der kunne bygges mere spredt derude, end det staten nu tillader«, siger han.

Staten har for længe siden foreslået tre byggefelter, hvor der i fremtiden kan opføres etagebyggeri. Og det kan måske forhindre de værste trojanske heste:

»De steder, der foreslås, ligger højst 50 meter fra Pusherstreet. Og hvem gider bo dér, når man i medierne hører, at det ikke er andet end vold og skyderi«, siger en christianit.

Tags: bureaukrati, økonomi