DEBAT: Det er ikke altid nemt at være freelancer for et nyhedsmedie. Endnu værre er det så, når mediet snigløber skribenten.
Af en mail-korrespondance med Weekendavisen fremgår det, at jeg aftalte at levere en artikel om kampfly, som ville blive antaget, hvis den faldt i avisens smag.

AF MIKKEL SCHOU

En kilde, som gerne lader sig fremstille som ekspert i militær strategi, ville gerne interviewes til Weekendavisen. Men under den indledende smalltalk over telefonen mente han slet ikke, jeg havde begreb om den politiske proces bag indkøbet af kampfly. Nu var mine forberedte spørgsmål også om militær strategi. Da jeg endelig fik lov at stille det første spørgsmål sagde han:

»Hvor vil du hen med den artikel. Det var da et mærkeligt spørgsmål. Nej, jeg vil slet ikke medvirke i sådant et interview«, hvorefter han knaldede røret på. Vi var vist begge på fastnet.

Nogle få dage senere traf jeg i Udenrigsministeriet denne ekspert til Taksøes offentliggørelse af sin rapport om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, som eksperten havde bidraget til.
Jeg spurgte ham, hvorfor han ikke havde villet lade sig interviewe trods den forudgående accept, hvortil han svarede:

»Jeg bestemmer vel selv, hvilke medier jeg vil optræde i.«

Men jeg havde jo netop forud for interviewaftalen sagt ham, at det var til Weekendavisen.
Nå. Jeg havde ikke længere brug for eksperten til artiklen, men sagde til ham (løgnagtigt og i frustration over hans arrogance), at hans opførsel selvfølgelig ville fremgå af artiklen, hvilket åbenlyst fornærmede ham.

En Christiansborg-reporter fra et af vore dagblade (hvis navn jeg naturligvis ikke kan nævne, sic) fortalte siden, at hans avis også oplevede, at denne ekspert tit havde en besynderlig og uforudsigelig facon.

Da jeg få dage senere netop havde færdiggjort artiklen, tikkede en mail ind fra Weekendavisens redaktionschef, der sagde, at der var blevet klaget over min optræden. Jeg skulle derfor ikke sidenhen vove at udgive mig for at være medarbejder ved Weekendavisen, og man ville ikke på noget tidspunkt antage noget fra min hånd.

Jeg mailede artiklen med det samme og bemærkede dertil, at den eneste af mine kilder jeg havde haft konflikt med, var omtalte ekspert. Og at jeg ikke havde udgivet mig for at være medarbejder, men over for alle kilder udtrykkeligt havde understreget, at jeg var freelancer. Jeg fik intet svar fra Weekendavisen.

Men det fik Journalistforbundet, da de henvendte sig på mine vegne. Her underskrevet af ugebladets chefredaktør:

»Det er IKKE korrekt, at Weekendavisen havde en aftale med Mikkel Schou om, at han skulle skrive en artikel til Weekendavisen. Vi havde tværtimod udtrykt skepsis (email) over for Schous artikel-idé, men skrevet til ham (email), at han – naturligvis! – gerne måtte sende os en eventuel artikel. Så ville vi tage stilling til, om det var noget for os.
Da vi siden hørte fra kilder, der følte sig forulempede af Schou (og hvis navne vi naturligvis ikke kan nævne), at Schou præsenterede sig som en, der skrev for Weekendavisen, meddelte vi ham ganske kort, at vi ikke ville have, han præsenterede sig, som om han arbejdede for os, når det ikke havde noget på sig.«

Måske nogle af mine kolleger nu kan sige mig, hvordan man præsenterer sig over for en kilde, når man som freelancer skriver til et bestemt medie?

Og hvordan man som freelancer forholder sig til anonymt afsendte klager, som man end ikke får forelagt?

Og spørgsmålet som eksperten ikke ville – men andre gerne ville – svare på:
”I det norske beslutningsgrundlag for at investere i nyt kampfly var det af høj prioritet, at det kommende kampfly var i stand til at angribe bag fjendens linjer. Hvad betyder det?”

Artiklen endte i stedet som et opslag i dagbladet Arbejderen. Kilderne fra Forsvaret og Folketinget godkendte citaterne før tryk. Undtagen en forsvarsordfører, der ikke fandt det nødvendigt, men som efter at have set artiklen ikke havde indvendinger.

Tags: kampfly