FORTET RYDDET
18. juni 2024
VIDEO: Klokken ca. 15.30 i går (mandag den 17. juni) gav Christianias Byggekontor besked til TVflux på Fort Knock i Pusherstreet, at fortet bliver ryddet tirsdag morgen.
De begynder vel arbejdsdagen senest 07.00. Dvs. at TVflux havde ca. 16 timer til at fjerne materialer, værktøj og andre ejendele.
Begrundelsen er, at Byggekontoret betragter fortet som arbejdsområde i forbindelse med det gravearbejde, som har stået på siden 6. april. I forrige uge overtog Byggekontoret arbejder med regnvandskloakering og nye vandledninger fra entreprenørfirmaet NCC. Der er ingen vand-, kloak- eller andre ledninger under fortet.
Byggekontoret har ingen plan for arbejdet i Pusherstreet. Det afventer en fællesmøde-beslutning på Christiania.
Carlos fra Byggekontoret sagde til TVflux, at brostenene som er blevet anvendt til at bygge Fort Knock skal lægges tilbage, hvor de blev smidt den 6. april.
TVflux’ arbejde med at renovere Sunshine Bakery’s mur stopper hermed også. Byggekontoret anderkender ikke, at TVflux har aftalt renoveringen med bageriet.
På videoen ses, hvordan TVflux efterlod Fort Knock kl. ca. 22.00 mandag.