05.12.12  Der er ingen beviser mod de unge mænd, der er tiltalt for terror i forbindelse med brandstiftelse.

Og hvis de dømmes, kan det ikke være for terror, mener tre af de fem tiltaltes forsvarere.

Af Mikkel Schou for dagbladet Information

Fem unge mænd er tiltalt for sammenlagt 12 tilfælde af brandstiftelse. Men kun i et tilfælde mener anklageren, at de alle deltog. Nemlig under et angreb på den græske ambassade.

Og det fik i går en af forsvarerne til at sige, at der er tale om spekulation.

»Den græske ambassade er vigtig for anklageren, for det er det eneste forhold, hvor der efterlades en hilsen,« sagde advokat Hanne Reumert under sin procedure.

Efter et forsøg på at sætte ild til døren ved den græske ambassade blev der med en spraydåse malet et symbol for en græsk anarkistgruppe på muren. Og ifølge Hanne Reumert giver det ikke mening at tale om terror, hvis gerningsmændene ikke haft efterladt et budskab, der begrunder deres handling.

Men lige netop i tilfældet med den græske ambassade har PET’s overvågning af Reumerts klient (PJ) senere bevist, at han ikke deltog. Det kom først frem, da retssagen startede.

Mangel på beviser
De eneste indicier er rettet mod FP, der søgte oplysninger om branden på internettet, selvom den ikke var omtalt i medierne. Men hans forsvarer, Thorkild Høyer, mente ikke, at der var noget underligt i, at han havde søgt på noget, han kunne have hørt om.

Anklageren mener, at der er fundet en spraydåse i FPs besiddelse, der kan være brugt under aktionen. Men Thorkild Høyer mente ikke, at man kunne sige noget om, hvornår der var sprayet på ambassadens mur.

Advokat Hanne Reumert mente i det hele taget ikke, at der var skygge af bevis mod hendes klient:

»Man kan tale om en række af beviser eller indicier, men i denne sag er der tale om en række af gætterier,« sagde hun.

Det gælder ifølge Hanne Reumert indholdet af sms-beskeder til FP, og PJ’s færden i op til et par kilometers afstand af gerningssteder flere uger inden gerningstidspunktet.

Hun hæfter sig også ved, at der i de mange tilfælde af ildspåsættelse er anvendt forskellige metoder. Selve antændingen har været udført med fakkel, molotovcocktail eller tændstikker. Men selv molotovcocktailene har været vidt forskellige i udformning.

Og under det forsøg på at sætte ild til Politiskolen, hvor fire af de tiltalte blev pågrebet, var planen at bruge nødblus til antænding.

»De har altså ikke brugt erfaringer fra tidligere ildspåsættelser,« mente Hanne Reumert.

Advokat Mads Kjær Jensen henviste til, at hans klient TH, under politiets aflytning ni dage efter angrebet på den græske ambassade siger om forsøget på at sætte ild til Politiskolen:

»Det er også første gang, vi skal lave noget seriøst sammen.«

Erkender brandstiftelse
Både Hanne Reumert og Thorkild Høyer gjorde opmærksom på, at hvis der er den mindste tvivl om skyld, skal der ske frifindelse.

Fire af de tiltalte har erkendt sig skyldige i forsøg på at sætte ild til Politiskolen i Brøndbyøster, men begge advokater mente, at der ikke var tale om terror, men almindelig brandstiftelse efter straffelovens § 181 i alle de anklager, der er rejst.

Det er ikke bevist, hævder de, at de tiltalte havde til hensigt at skræmme befolkningen, sådan som anklageren mener.

For at blive dømt for terror i forbindelse med brandstiftelse, skal der være tale om fare for liv eller omfattende materielle skader, som beskrevet i § 180.

Og det mener forsvarerne ikke, er tilfældet.

»Man har omhyggeligt søgt at undgå, at nogen skulle komme til skade. Der er ingen grund til at ophøje almindelig kriminalitet til terror. Hvad ville konsekvensen være? At de tiltalte gik under jorden eller søgte et martyrium?« spurgte Thorkild Høyer.

Han gjorde opmærksom på, at terrorloven opstod som en hastig reaktion på terrorangrebet den 11. september 2001.

»Kan det her sammenlignes med 11. september og selvmordsbomber?« spurgte Thorkild Høyer retorisk.

I dag skal de sidste to forsvarere procedere sagen.