FOLKETINGETS FALLIT
9. oktober 2024
VIDEO: Folketingsmedlem Theresa Scavenius gør op med de skjulte forhandlinger på Christiansborg på tværs af partierne. Nu vil resten af Folketinget forhindre medlemmer i at rejse debat i Folketingssalen. Alt skal være aftalt, inden der stemmes.
Theresa Scavenius fortæller her, hvad der er helt galt i den politiske proces på Christiansborg, og hvordan vælgerne bliver holdt for nar.
Scavenius giver også her et indblik i det grundlag, som hendes nye parti GRØNNE DEMOKRATER er dannet af og på. Det umoderne ord Almenvellet tør Scavenius godt anvende. Almenvellet er ifølge Scavenius for længst blevet fortrængt af økonomiske interesser. Også i Folketinget.
STATSMINISTERENS SVAR
Da Theresa Scavenius i går i Folketingets Europaudvalg spurgte statsminister M. Frederiksen ind til krigen i Ukraine, svarede statsministeren uden om: »Det er for mig PINEFULDT, næsten, at høre på tilgangen i det der spørgsmål.«
Hun blev følelsesmæssigt påvirket – ifølge Theresa Scavenius – hvilket havde den konsekvens, at det næsten var umuligt at føre en seriøs politisk samtale om de alvorlige emner, der var på dagsordenen.
Mødet var i Europaudvalget, som skal diskutere den danske position, når statsministeren skal mødes i Bruxelles til rådsmøde og diskutere den europæiske linje, skriver Scavenius i et nyhedsbrev og fortsætter:
UKRAINE
I forhold til Ukraine er linjen, at der ikke må stilles spørgsmål eller diskuteres detaljer. Men jeg er blevet bekymret for, at en stor del af støtten til Ukraine gives som lån, som risikerer at fange Ukraine i en gældsspiral. Danmark støtter i øjeblikket et forslag, hvor vi låner endnu flere penge til Ukraine, som de skal bruge til at betale vores tidligere lån tilbage med.
Tilmed er sagen den, at de penge vi låner til dem i det nye program ikke er vores egne, men derimod er russiske penge, som står i europæiske banker. Statsministeren fremhævede også behovet for at “mobilisere” private investeringer og lån. Spørgsmålet er, hvad det kan være, andet end at private investorer får gode afkast/renter på investeringerne.
Det spurgte jeg om statsministerens holdning til.
ET JURIDISK SPOR I KRIGEN
Jeg spurgte også ind til, om Danmark ville støtte op om det juridiske spor med oprettelsen af et tribunat, som er på dagsordenen til mødet i Bruxelles. For mig er det vigtigt at styrke den juridiske, politiske og diplomatiske linje, så vi ikke alene satser på en militær linje. Jeg mener grundlæggende, at det er en fejlvurdering at tro, at Ukraine kan “vinde” over Rusland militært. Det er naivt, dumt og farligt.
Vi står nemlig overfor en farlig regional eskalering af konflikterne og krigene i både Ukraine og Mellemøsten. Hvad vi har brug for, er gode analyser af, hvordan vi bidrager til det modsatte, og fokus på nuancerne. Sagen er den, at jeg på EU udvalgsmøder i et år nu har hørt regeringen sige, at de arbejder for at deeskalere de regionale krige. Men jeg er langt fra betrygget.
Jeg mener, at statsministeren giver udtryk for det, som bliver kaldt for den “maksimalistiske” politik af Ben Rhodes i en artikel i Foreign Affairs. Der er tale om en meget amerikansk tilgang til udenrigspolitikken, som Mette Frederiksen overtager.
PALÆSTINA
Eksempler på den maksimalistiske politik er Israels politik, at Hamas skal udslettes før krigen slutter, at Ukraine skal vinde og Rusland skal økonomisk kollapse før, at krigen kan slutte.
Det er en revanchistisk og isolationistisk politik, som ser heroisk ud, men har fatale omkostninger. Og i mange tilfælde ikke den ønskede effekt. Fordi uanset krigene arter sig, så er Ukraine nabo til Rusland. Rusland bliver ikke udslettet eller opløst af denne krig.
Den maksimalistiske politik bygger på en fortælling centreret om Vesten som den ultimativt gode og Rusland som den ultimativt onde. Her forsvinder nuancerne, hvilket kom til udtryk i mit møde med statsministeren. Vesten er pr. definition de gode, og vores mål bliver betragtet som pr. definition gode. Det leder til en forståelse af, at vores midler til at opnå det gode altid er retfærdiggjort og uden for diskussion. Det fører til de maksimalistiske midler såsom bomber, missiler og sanktionering.
Min bekymring er, at den maksimalistiske logik er forkert, men at den er så dominerende, at vi ikke diskuterer de sikkerhedspolitiske risici, som en eskalering vil føre til. I mennesketab. I et udfordret Europa. I et destabiliseret Mellemøsten.
PINEFULDT
De bekymringer, scenarier og risici bad jeg statsministeren om at forholde sig til.
Men det bekymrede ikke statsministeren. Hun synes som nævnt, at det var pinefuldt overhovedet at skulle diskutere disse spørgsmål om risici og scenarier. Hun sagde ordret, at når det handlede om krig, skulle man ikke tænke i scenarier, men blot handle prompte. Det mener jeg er en meget farlig politisk linje, som jeg er dybt uenig i.
I stedet mener jeg, at vi burde bidrage til at styrke de demokratiske og humanistiske værdier og internationale politiske og juridiske, både i Europa og globalt set.
