FØR OG EFTER KRIGEN
18. november 2022
VIDEO: Mange i Vesten mener, at Putin er bindegal, og at krigen i Ukraine kom ud af det blå.
Andre mener, at Rusland kan have følt sig truet af udsigten til, at nabolandet Ukraine skulle blive medlem af NATO. Og at russere i Ukraine blev undertrykt.
Men der var en tid før krigen, og der kommer en tid efter.
Flemming Rose fortalte i en god time i aftes en mindre kreds, om forholdet mellem Rusland og Ukraine især siden Sovjetunionens opløsning i 1991.
Arrangementet i Marmorkirken, eller Fredriks kirke, i København var arrangeret af sognepræst Mikkel Wold.
TVflux fik bagefter Flemming Rose til at koge mere end en times forklaring ned til et kvarters tid i kirkerummet. Også om Ruslands forhold til Vesten i fremtiden.
Flemming Rose var journalist i Rusland fra 1990-96 og fra 1999-2004. Han har studeret russisk sprog og litteratur og er russisk gift. I dag er han redaktør på Frihedsbrevet.
AF MIKKEL SCHOU