Det har ofte været politiet, der har begået fejl ved udstedelse af pas til borgere, der ikke havde dansk statsborgerskab.

Menneskerettighedsekspert opfordrer til revision af loven om statsborgerskab.

Af Mikkel Schou for Danes Worldwide

Et pas kan godt inddrages, hvis det er udstedt på et forkert grundlag.

»Udgangspunktet er, at en afgørelse, der er i strid med en lov, skal omgøres«, siger professor i forvaltningsret Søren H. Mørup på Århus universitet.

»Men der er situationer, hvor en borger har indrettet sig efter en myndigheds afgørelse, hvor afgørelsen må stå ved magt, selvom den er i strid med loven. Der er mange ting, der spiller ind, og i sidste ende må domstolene afgøre, hvad der gælder«, siger professoren.

Ofte politiets fejl
Der har inden for det seneste år været flere sager i Danmark, hvor personer har fået udstedt et dansk pas, selvom de ikke havde dansk statsborgerskab.

Det har typisk været tilfælde, hvor personen var født i Danmark før 1999 af en dansk far og en udenlandsk mor, men hvor forældrene ikke var gift.

I de tilfælde har personen ikke været dansk statsborger. Og da er det ofte politiet, der ved en fejl har udstedt et dansk pas.

»Det er uheldigt med den slags fejl. Politiet har i flere tilfælde troet, at barnet var dansk, fordi faderen var det. Det bliver så opdaget, når barnet fyldet 18 år, fordi opholdstilladelsen gennem moderen ophører. Barnet skal så søge om en tilladelse til sig selv«, siger seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.

Selvom personen er født og opvokset i Danmark, skal vedkommende søge på lige fod med personer, der ikke har nogen tilknytning til Danmark. Og der stilles så skrappe krav, at der i heldige tilfælde kan tildeles statsborgerskab efter flere år.

Behov for ny lov
Generelt opfordrer Institut for Menneskerettigheder til, at regeringen reformerer loven om indfødsret, der er fra 1950.

»Loven må gøres mere tidssvarende og alle problemstillinger gennemgås«, siger Eva Ersbøll.

»Man bør blandt andet se på de situationer, hvor borgere i årevis har troet, at de havde dansk statborgerskab. For eksempel fordi de har haft et dansk pas«, siger hun.

Eva Ersbøll gør opmærksom på, at borgere i visse andre lande kan få tildelt statborgerskab, hvis de i en årrække har haft god grund til at tro, at de var statborgere i det pågældende land. Også selvom det skyldes en fejl fra myndighedernes side.

I Tyskland tildeles statborgerskab, hvis borgeren i 12 år har været behandlet som en statborger. I Frankrig skal man blot afgive en erklæring om, at man i ti år har været anset som statborger.

Tags: bureaukrati, udlandsdansker