ENS PRIS FOR MOBILTELEFONI I DK OG EU
21. marts 2014
21.03.14 Fra den 15. december 2015 skal det koste det samme at bruge sin mobiltelefon på rejse i EU, som det koster at bruge den i Danmark.
Det har et udvalg i Europa-parlamentet besluttet. Og det ventes, at Parlamentet og Rådet godkender den nye lovgivning, som udvalget foreslår.
Nyhedsbrev nr 11, 2014 fra EPs repræsentation i Danmark
Med virkning fra 15. december 2015 vil det ikke være dyrere at foretage et mobiltelefonopkald og afsende en SMS-besked eller e-mail i udlandet, end det gør derhjemme.
Europa-Parlamentets Industriudvalg godkendte tirsdag ny lovgivning på området. De nye regler skal godkendes af både Europa-Parlamentet og Rådet, før de kan træde i kraft.
EU har gradvist begrænset roamingtaksterne siden 2007.
FLERE NYHEDER FRA EUROPA-PARLAMENTET
Som et resultat af EU-lovgivning har forbrugerne nydt godt af 80 % takstnedsættelser på opkald og SMS, mens data-roaming nu er op til 91 % billigere end tilbage i 2007.
Men på trods af dette slukker 28 % af de rejsende i EU deres telefoner i udlandet for at undgå roamingtakster, ifølge en undersøgelse fra Kommissionen.
Redaktionen afsluttet fredag den 21. marts 2014, kl. 14:45
Ansvarshavende: Anne Mette Vestergaard I redaktionen: Jens Jensen og Lea Kahlke Hansen
Pressekontakt: Jens Jensen 41 19 05 11