Go to ...

8. august 2024

CHRISTIANIT DELER UD


VIDEO: Siden den 6. april i år, hvor brostenene blev pillet op af Pusherstreet i Christiania, har der været tvivl om, hvad der skulle ske med stenene.

Ved en fejl oplyste en talsmand fra fristaden til Berlingske Tidende, at alle kunne komme og hente en sten.

Siden er det besluttet, at stenene skal blive, hvor de nu er. Der er, såvidt TVflux ved, ikke taget stilling til om de skal lægges i Pusherstreet, når renoveringsarbejdet med kloak og vandforsyning er overstået.

På Christianias Informationskontor, Nyt Forum, er tre af medarbejderne, som TVflux har talt med, derfor overraskede over, at en christianit opfordrer sine bekendte til at tage et par sten med hjem.

Det skete mandag omkring klokken 21, da en mandsperson dukkede op, hvor stenene er lagret, og sagde, at han havde fået lov at tage to sten. Manden, der havde christianitten med på sin smartphone, blev filmet af en tilfældig gæst, der kaldte ham for en stentyv, som det høres på videoen.

Zid fra Nyt Forum siger i den forbindelse, at Christiania ikke giver sine sten bort gratis. Han er desuden overrasket over den interesse, der har været for at få en sten med hjem:

»Det er altså ikke Berlinmurens fald, vi taler om«, siger han til TVflux.

På det legale marked koster en gammel brosten omkring 100 kroner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From CHRISTIANIA


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23