Go to ...

19. august 2024

CHRISTIANIAS GØGLER REGISTRERET HOS PET


28.06.09   Gøgleren fremstår ved navn i PET-kommissionens beretning. Det sker i et afsnit om BZ-bevægelsens økonomi.

PET konstaterede, at BZ’erne i 1980’erne ikke havde mange penge, men alligevel undlod at indløse checks fra fonde.

Af Mikkel Schou

Flere fonde støttede BZ-bevægelsen i 1980’erne ved blandt andet at give penge til udgivelsen af bladet ”Fingeren”.

Af PET-kommissionens beretning fremgår det, at kunstnerkollektivet Røde Mor i 1982 tildelte BZ-brigaden 10.000 kroner, hvoraf de 5.000 skulle bruges til gasmasker.

Samme år gav Preben Møller Hansen fra Fælles Kurs bz’ere i Århus 2.000 kroner med den begrundelse, at bz’ere var noget af det bedste man havde.

1. Maj Fonden fik sine breve gennemlæst af PET. PET’s kopier af breve fra fonden viser, at fonden to gange sendte checks til bz’erne i Ungdomshuset, som ikke blev indløst.

Af brevene ses, at Harald Plum på vegne af 1. Maj Fonden beklagede, at man ikke havde et telefonnummer at ringe til. Telefonnummeret til ”Fingeren”, der skulle have pengene, var ikke det, der var opført på ”Fingerens” brevpapir.

Det var PET’s opfattelse, at BZ-bevægelsen ikke havde mange penge. Således mente PET, at når bz’erne havde brug for værktøj, så blev det stjålet fra byggepladser.

I 1987 noterer PET, at bz’erne ”i stigende omfang forøver butikstyverier, ligesom der fortsat stjæles materiel til brug i de besatte huse.”

En ransagning af Ungdomshuset i 1987 førte politiet til fundet af tyvekoster for 300.000 kroner i datidens priser.

Kommissionen mener udfra PET’s notater, at der i bz-bevægelsen foregik megen berigelseskriminalitet, som for eksempel de mange medieomtalte ta’ selv-aktioner i supermarkeder og på restauranter.

Overordnet konkluderer PET-kommissionen, at ”de besatte huse blev i sagens natur hverken købt eller betalt, og der synes ikke for bz’erne at have været mange udgifter forbundet med at have husene i deres varetægt.”

Fra 1983 brugte PET’s observationshold en trediedel af sine ressourcer på at overvåge BZ-bevægelsen. To gange lykkedes det ifølge PET at sende en agent ind i miljøet.

Christiana-gøgler citeret fra avis
PET-kommissionen ”finder det troligt”, at også Rosa-fonden, der var en udløber af Plum Fonden, gav økonomisk støtte til bz’erne. I en notits i PET’s arkiv står der, at flere af Rosa-fondens bestyrelsesmedlemmer var bz’ere.

1grev lyhne

Grev Lyhne fanget på Christianias Informationskontor i marts 2014

I sagen om Rosa-fonden hos PET findes et citat fra Christianas gøgler gennem mange år, Grev Lyhne, der angives at være medlem af bestyrelsen i Rosa-fonden.

Citatet skulle stamme fra ugeavisen København, hvor Grev Lyhne ifølge PET i 1985 skulle have sagt: at Rosa-fondens formål er at give penge til børn og unge, så de ”kan stikke en kæp i hjulet på det etablerede samfund.”

Grev Lyhne har over for TVflux foreløbig kun moret sig over beskeden om, at han blev registeret hos PET.

Grev Lyhne er kendt fra børnemagt-bandet Parkering Forbudt fra slutningen af 1970’erne. Og så gjorde han sig bemærket sidste år, da Christiania skulle afgive sit svar på regeringens forslag om normalisering.

Svaret var en narredans opført af Grev Lyhne for åbent tv. Andet kom der ikke ud af det pressemøde, der var indkaldt af Christiania.

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From CHRISTIANIA


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23