Dagbladenes journalister opgav at finde hoved og hale i forklaringerne i Højesteret i dag. Her argumenterede en advokat for, hvorfor historiker Bent Jensen havde kaldt journalist Jørgen Dragsdahl for KGB-agent.

AF MIKKEL SCHOU

De fire journalister fra Politiken, Berlingske, Information og Weekendavisen blev ført rundt ved næsen af advokat Karoly Németh under dagens retsmøde i Højesteret.

»Jeg kan jo ikke bare citere ham, for det han siger«, som en af journalisterne bemærkede i den første pause.

Og det gav de andre journalister inklusive TVflux’s udsendte ham ret i.

Bent Jensen nyder kaffen i en pause, mens formand for Trykkeselskabet Lars Hedegaard ser til.

Advokat Németh argumenterede for, at når Jensen havde kaldt Dragsdahl for KGB-agent, havde han blot citeret andre kilder, enten KGB-agenter eller PET.

Men advokaten jonglerede behændigt rundt i kildeangivelserne, så tilhørerne ikke forstod, hvornår det var en KGB-agent, der havde sagt noget, og hvornår det var PET.

Et af stridspunkterne i sagen er i øvrigt, om det Jensen mener, er noget PET har sagt, i virkeligheden bare er en enkelt PET-ansats egen opfattelse og ikke hele tjenestens.

Lige som i Landsretten, hvor Jensen blev frikendt for injurierende udtalelser om Dragsdahl, fordi Landsretten mente, at Jensen som forsker havde en udvidet ytringsfrihed, forsøgte Németh også i dag at overbevise tilhørerne om, at Jensen i virkeligheden mente, at Dragsdahl havde været indflydelsesagent. Altså en, der efter ordre fra en fremmed efterretningstjeneste planter oplysninger eller søger at påvirke den offentlige mening.

En forskel, som Jensen ikke påpegede i den lange periode, hvor han sagde, at Dragsdahl havde været agent. Og som Németh i dag påstod var noget andet:

»Man kan være indflydelsesagent uden at vide det. Og sådan en agents arbejde er ikke nødvendigvis strafbart«, som Németh forklarede.

Dragsdahl har tidligere argumenteret for, at han ikke var agent, fordi PET efter en tre år lang overvågning og efterforskning nåede frem til, at Dragsdahl ikke havde gjort noget ulovligt.

»Det afgørende er, om KGB mente, at Dragsdahl var agent. Og det mente de jo. De omtalte ham som nummer et i Danmark«, sagde Németh.

De fleste informationer om Dragsdahl fra KGB stammer fra en afhoppet agent Gordijevskij. Hans udtalelser har Dragsdahl tidligere miskrediteret ved at hævde, at hans viden stammede fra andenhånds oplysninger.

Det afviste Németh i dag:

»Gordijevskij har selv set rapporter, som andre KGB-agenter havde skrevet. Og han har talt med nogen, der var tæt på Dragsdahl.«

Németh indledte sit forsvar for Jensen med at henvise til Dragsdahls artikler, som Németh mente miskrediterede USA over for dets allierede og i det hele var udbredelse af anti-amerikanske synspunkter.

Németh mistænkeliggjorde også Dragsdahls tætte kontakt til indflydelsesrige politikere i Socialdemokratiet og SF.

»Dragsdahl var involveret i fodnotepolitikens taktik og den såkaldte fredskamp«, tordnede Németh.

På den måde, mente Németh, var Dragsdahl medansvarlig for de lidelser, der overgik befolkningen bag Jerntæppet under den Kolde Krig.

Németh kunne også citere en anden journalist, som han omtalte som ”denne tidligere kommunist”, for at have sagt, at Dragsdahls hjælp (hans journalistiske arbejde) var guld værd i kampen mod kapitalismen.

Németh undlod heller ikke at hævde, at Dragsdahl var blevet agent for KGB på grund af penge, kvinder og smiger.

Det sidste med en hentydning til hemmelige dokumenter, som Jensen har set under sin forskning om den kolde krig, men som han var pålagt PET ikke at citere fra, og som Dragsdahl og hans forsvarer René Offersen ikke har haft adgang til.

Højesteret er i sin afgørelse af, om Jensen har forbrudt sig ved at kalde Dragsdahl en KGB-agent, en del bedre stillet end den tilstedeværende presse.

Højesteret har nemlig foran sig alle de dokumenter, som Németh henviste til, uden at tilhørerne kunne følge med.

Der forventes tidligst en dom om en uge. Syv højesteretsdommere skal nu til at votere.

(Opdateret: Dommen offentliggøres onsdag den 3. juni i år.)

Tags: kold krig, politik, Rusland