Fritjof Capras bog om Leonardo da Vinci er udkommet i dansk udgave på Informations forlag.

Den rummer en sober og næsten undertrykt begejstring over Leonardos genialitet med et ønske om, at nutidens videnskabsfolk vender tilbage til den samme uskyldige nysgerrighed.

Læst af Mikkel Schou

Nok var tiden en anden, men man må imponeres over alt det Leonardo da Vinci nåede i løbet af sine 67 år. Så det kan ikke være nedladenhed, der får Capra til konsekvent at omtale da Vinci ved hans fornavn.

Leonardo er i dag ikke mindst kendt som Renæssancens store maler. Og alene her kan Fritjof Capra fremtrække Leonardos storhed. De få efterladte malerier er skelsættende for deres brug af lys og skygge.

Men ikke nok med det. I malerierne er planter og klipper gengivet ud fra de nøje studier Leonardo gjorde i botanik og geologi. På samme måde som han anvendte sin eminente tegneteknik til at gengive sine anatomiske studier af menneskekroppen. Som var flere hundrede år før sin tid.

Fritjof Capra er selv fysiker. Det præger hans gennemgang af de 6.000 sider af Leonardos originale noter, som han har haft adgang til. Mange af Leonardos ideer, opfindelser og tegninger gennemgås og sættes op mod både Renæssancens opfattelse af tingene og en nutidig forståelse.

De fleste gange kan Capra konstatere, at Leonardo havde en forståelse af videnskabelige emner, som var tættere på nutidens end samtidens. Desværre, beklager Capra sig, holdt han sin viden for sig selv. Capra får ikke forklaret denne hemmeligholdelse, som han mener bremsede den videnskabelige udvikling i Europa i flere hundrede år.

Herske eller elske
Ifølge Capra ville den videnskab, der opstod efter Leonardo, herske over naturen, hvorimod Leonardo i sin beundring for naturen ville lære af den. Og det er et af Capras budskaber: Heldigvis er videnskaben så småt ved at nærme sig Leonardos mere organiske verdenssyn.

Men det gør ikke bogen til propaganda for Capras egen kæphest: Økologien. Dertil er fortællingen om Leonardo og hans tanker for stor.

Bogen er en solid fortælling om personen Leonardo og om hans liv ved forskellige fyrstehof i Italien til hans sidste år i Frankrig ved kongens hof. Leonardo var vegetar (af nænsomhed) og pacifist af nærmest profetisk karakter. Hør bare, hvad han skriver om sin udvikling af små undervandsbåde og dykkerudstyr:

»Når jeg ikke offentliggør og afslører dette, skyldes det den slette natur hos mennesket, der kunne finde på at begå mord på havets bund ved at ødelægge skibenes nederste dele og sænke dem og deres mandskab«.

Som ingeniør kunne han dog godt tilbyde en fyrste sin kunst udi bygningen af forsvarsværker, men krig opfattede han som en af menneskets største dårskaber.

Morskab kunne han til gengæld godt ofre tid på. I sin samtid var han kendt for storslåede mekaniske effekter ved baller og teaterforestillinger. Lige så levende er Capras beskrivelser af Leonardos dissektioner af lig, der måtte foregå i det skjulte af hensyn til den katolske kirke.

Manden og tænkeren
Det er lykkedes Capra at skrive en overbevisende fortælling om Leonardo da Vincis liv fra barneårene til hans indtræden i fyrsternes hof. Og om hans nysgerrighed inden for stort set alt, der beskæftigede menneskene på hans tid.

Ikke alene får læseren et godt indtryk af Renæssancens Italien og Europas åndsliv. De mange nærmest videnskabelige redegørelser Leonardo leverede til eftertiden får Capra rost for deres klarhed og akkuratesse især i forhold til de virkemidler tiden havde. Med stor beundring bøjer Capra sig for Leonardos evne til at gennemskue verden. For eksempel Leonardos erkendelse af, at lys og lyd må være bølger.

Selvom Capra går til Leonardo som den videnskabelige fortæller, står den florentinske mester tilbage som noget af et mysterium. Leonardo pralede aldrig selv af sine færdigheder og talenter, siger Capra. Men at han var bevidst om sin originalitet lyser op af to linier midt i hans afhandling om mekanikkens love:

»Oh, læs mig, læser, hvis du finder glæde ved mit ord.
For sjældent i vor verden, vil en som mig blive født igen.«

Behøver det nævnes, at Leonardo da Vinci selvfølgelig også var musiker?

Tags: kunst, videnskab