KØBENHAVNS BYRET NU MED SECURITY TJEK
4. december 2015
Efter et drab i byretten i København er der nu opsat sikkerhedsudstyr som i en moderne lufthavn. Samtidig snurrer et tåbeligt pariserhjul på torvet foran domhuset med supplerende præfabrikerede boder, der skal illudere tysk julemarked.
AF MIKKEL SCHOU
TVflux’s retsreporter, der har tilbragt mere end 300 retsdage i domhuset på Nytorv i København, fik sig en slem overraskelse i går.
Den smukke indgangshal i den gamle retsbygning ligner nu afgangshallen i en lufthavn.
Som reaktion på at en sindsforvirret mand, der var pårørende i en ægteskabsstrid, dræbte en advokat og sårede sin tidligere svigersøn, har Københavns byret nu ændret procedure.
Hvor der før var fri adgang til retsbygningen, skal man altså nu gennem et sikkerhedstjek svarende til tjekket i en lufthavn.
Retsreporteren spurgte en retsbetjent, om det nye sikkerhedstjek så i det mindste erstattede de tjek, som politiet udfører ved hvert enkelt retslokale, hvis politiet mener der er en sikkerheds risiko i forbindelse med den pågældende retssag:
»Nej. Det er op til politiet, om der også skal være sikkerhedstjek ved et retslokale.«
Foran domhuset er der i år i anledning af julehandlen opsat et overdimensioneret pariserhjul og hele Nytorv er besat af grimme præfabrikerede salgsboder med plastic-istapper hængende ned fra taget.
Det har nogle københavnere klaget over. De mener ikke, at det er andet end vulgært. Naboer til pariserhjulet har også klaget over, at man siddende i pariserhjulet kan kigge lige ind gennem deres vinduer på Nytorv.
Det fik til gengæld kulturredaktør Rune Lykkeberg til en i en længere tekst i Politiken at kalde de københavnere, der klagede over tivoliseringen af København og kræmmermentaliteten i forbindelse med julen, for småborgerlige.
Det fik så TVflux’s chefredaktør til at skrive et læserbrev til Politiken, som avisen bragte i forgårs:
PJALTEPROLETAR
Redaktør Lykkeberg gør sig lystig over de fines foragt for vulgarisering af byrummet, senest med det skandaløst uproportionerede pariserhjul foran Københavns byret på Nytorv.
Og det fortsætter med tysk-inspirerede julemarkeder på resten af de store torve i Middelalderbyen.
De fine er for fine til den slags, mener Lykkeberg. Og dermed må julemarkederne, forstår man Rune, henvende sig til nogen med en anden smag end de fine.
Med sin velmanicurerede fingerspitz Gefühl får Lykkeberg på sin kancelli-agtige måde sneget ind, at han skam selv finder det vulgært. Men at give udtryk for det og ikke bare finde sig i kommercialiseringen af den danske metropol, er småborgerligt.
Så må Lykkeberg jo være højborgerlig.